Workshops

I Outsight har vi bred erfaring med at afvikle workshops, og vi tilpasser altid den enkelte workshop til jeres ønsker og behov. Vores workshops tager afsæt i forskning og teori, og er ’krydret’ med vores egen inspiration fra ind- og uland. Vi tilbyder både workshops på få timer og forløb over flere dage, og samarbejder gerne med jeres HR-afdeling eller eksterne konsulenter.

Workshop 1 - Konflikter

Lær hvordan du møder konflikter åbent og konstruktivt.

 

Alle mennesker har konflikter af den ene eller anden art i deres liv. På denne workshop vil du få en dybere viden om, hvad en konflikt er, hvordan den opstår og hvorledes du kan bruge denne viden fremadrettet.

 

Gennem praktiske øvelser vil du opleve konfliktens dimensioner på egen krop, og lære at identificere en konflikt så du kan løse den, mens den er overskuelig, håndtérbar og løselig.

Workshop 2 - Facilitering af erfaringsbaseret læring (målrettet undervisere)

Lær at facilitere aktiviteter, der vil gøre dit næste undervisningsforløb mere engagerende, mindeværdigt, effektivt, aktivt og sjovt.

 

Varighed: 1-6 timer

 

Lær de nyeste og bedste øvelser for aktivt at kunne facilitere temaer som lederskab, teamwork, tillidsbygning, kommunikation, kreativ problemløsning og meget mere. På denne workshop bliver du introduceret for en bred vifte af kraftfulde samarbejdsaktiviteter og refleksionsmetoder, og du vil lære, hvordan du selv kan facilitere dem. Du vil også opnå en forståelse for, hvordan du selv kan anvende, tilpasse og udvikle nye aktiviteter.

 

Alle de gennemgåede aktiviteter kan tilpasses, når du selv skal udvikle koncepter og de kan benyttes af mange målgrupper. Eksempelvis undervisere, lærere, formidlere, oplægsholdere, ledelsesrådgivere, trænere og gruppeledere af alle slags. Alle de viste øvelser og metoder kræver kun et minimum af udstyr, som du sikkert allerede har. Hvis ikke, kan de købes eller konstrueres for meget små beløb.

Workshop 3 - Aftaler og mål

Denne workshop er en af vores mest populære. Her benytter vi et ældgammelt relationsskabende princip:
at spise sammen.

 

Antal: 6 - 300

 

Workshoppen hedder ’Mad På Bål’, for det er præcis, hvad den går ud på. Gruppen skal kort sagt finde frem til, hvem der gør hvad, hvordan, hvornår, hvor godt og hvor længe.

 

Menuen er årstidsbestemt og indeholder ca. 10-12 forskellige retter. Aktiviteten kan tilpasses i tid, men varer typisk ca. 3-4 timer.

Workshop 4 - Aktive læringsprocesser

Varighed: 1 - 6 timer

 

Den klassiske workshop, hvor I bestemmer et tema, som vi behandler gennem workshoppen. Workshoppen er aktiv, legende og involverende og har en vekselvirkning mellem dialog, refleksion, øvelser, bevægelse og input undervejs.

 

Øvelserne kan give inspiration til eftertænksomhed i jeres daglige praksis. Vi benytter os af generelle eksempler, scenarier og eksternalisering til at tale ud fra, og bruger disse til at drage paralleller til dagligdagen.

 

Opgaverne er i udgangspunktet tiltænkt som udendørsaktiviteter, men fungerer også indendørs.

Workshop 5 - Leg med mening

Som voksen er det sjældent vi leger. Eller i hvert fald kalder det at lege.

 

Varighed: 1 - 6 timer

 

Den klassiske workshop, hvor I bestemmer et tema, som vi behandler gennem workshoppen. Workshoppen er aktiv, legende og involverende og har en vekselvirkning mellem dialog, refleksion, øvelser, bevægelse og input undervejs.

 

Øvelserne kan give inspiration til eftertænksomhed i jeres daglige praksis. Vi benytter os af generelle eksempler, scenarier og eksternalisering til at tale ud fra, og bruger disse til at drage paralleller til dagligdagen.

 

Opgaverne er i udgangspunktet tiltænkt som udendørsaktiviteter, men fungerer også indendørs.

Workshop 6 - Brug af analyseværktøj

Personindikator – Gør forskelle til fordele

 

Selvindsigt og øget forståelse for andre er en forudsætning for bedre samarbejde og øget trivsel. Samtidig kan det skabe bedre resultater for organisationen. Et redskab til dette er at arbejde med personindikatorer. Ligeledes kan kendskabet til en personindikator give dig en øget bevidstgørelse af egne ressourcer og blinde pletter.

 

Vi arbejder med MBTI/JTI og Belbin i mange forskellige sammenhænge, for eksempel i teamudvikling, ledelsesudvikling, konflikthåndtering, effektiv kommunikation og stresshåndtering.

Vi er certificerede i følgende udviklingsredskaber

BELBIN

JTI

MBTI Trin II

MBTI Trin I

Workshop 7 - Styrkebaseret Feedback

I denne workshop træner vi det, at give styrkebaseret feedback.

 

Varighed: 2-3 timer, udendørs

 

De fleste fra vores kulturelle breddegrader giver helt naturligt korrigerende feedback, hvor fokus er på de ting, man ikke er så dygtig til. I denne workshop skifter vi fokus hen på det, der virker. Deltagerne får mærket på egen krop, hvilken effekt den styrkebaserede feedback kan have.

 

Eksempler på workshops:

"Man får bedre kendskab til et menneske ved en times leg og spil end ved samtaler gennem et år"

– Platon